Projektet

Projektet "Dansk-tyske bæredygtige Energi-øer" er et dansk-tysk samarbejde med udgangspunkt i Orø og Femern. Målet er at kortlægge muligheder, etablere energicentre og lave handleplaner (businesscases), så der kommer bæredygtige energiløsninger i samarbejde med de lokale borgere og aktører på øerne.

Interreg er et støtteinstrument under EU, der skal være med til at styrke samarbejdet i Europa på tværs af grænser. Det overordnede mål er at fremme en harmonisk, økonomisk, social, grøn og territorial udvikling i EU.

Klimakrisen kræver bæredygtige energi-løsninger og fokus på selvforsyning. Nye anlæg foretaget af nationale eller internationale virksomheder møder stor lokal modstand (Not In My Back Yard - NIMBY), fordi anlæggene ikke tager hensyn til lokale forhold. Projektet vil som fremgangsmåde mobilisere borgerne til at udvikle lokale bæredygtige energiplaner på Femern og Orø. Vi vil formidle resultaterne så de kan tjene som modeller for andre lokalsamfund. Vi vil med en Bottom-up tilgang udvikle energiløsninger, med stærk opbakning gennem samskabelse mellem lokal viden og ekstern ekspertviden. Vi vil forberede konkrete og lokalt forankrede energihandlingsplaner for øerne som model for EU’s lokalsamfund til gavn for disses borgere.

Måden vi vil gøre dette på er ved at KORTLÆGGE de muligheder, der er for at optimere energianvendelsen gennem udvikling af fælles løsninger for energiforbruget. For forskellige hustyper bygget i forskellig tæthed afdækkes en række tekniske muligheder for energioptimeringer, produktionsmetoder og netplanlægning. Kortlægningen vil også forholde sig til, hvordan den regionale og lokale planlægning kan udnyttes til fremme af optimale energiløsninger og mobilisere lokalbefolkningen i forhold til anlæg af vedvarende energikilder. Vi vil udvikle ENERGIHANDLEPLANER, der omsætter viden om teknologiske muligheder og lokale forudsætninger til løsninger for lokalområderne. Dette vil angå såvel flere aspekter af energiforbruget og forbedring af energieffektiviteten og særligt for Femern udvikling af metoder til styring af energistrømmene i forbindelse med ladestationer til el køretøjer. Disse planer implementeres gennem LOKALT FORANKREDE ENERGICENTRE FOR SAMSKABELSE AF BÆREDYGTIGE ENERGILØSNINGER, der bidrager til størst mulig mobilisering af lokalbefolkningen og bevidstgørelse om energiforbruget. Vi vil lave et idekatalog over hvordan mobilisering af lokalbefolkningen i omstillingen til fælles løsninger bedst kan finde sted og sikre en bred formidling heraf bl.a. gennem vores netværkspartnere og organisationer. Vi vil lave handleplaner, som kortlægger, hvordan lokale aktører kan gennemføre de ønskede løsninger. Vi vil følge op på processerne i år 3 + og bidrage til størst mulig forankring lokalt.

Klimakrisen kræver bæredygtige energi-løsninger og fokus på selvforsyning. Nye anlæg foretaget af nationale eller internationale virksomheder møder stor lokal modstand (Not In My Back Yard - NIMBY), fordi anlæggene ikke tager hensyn til lokale forhold. 

  1. Projektet vil som fremgangsmåde mobilisere borgerne til at udvikle lokale bæredygtige energiplaner på Femern og Orø.
  2. Vi vil udvikle energiløsninger, med stærk opbakning gennem samskabelse mellem lokal viden og ekstern ekspertviden. 
  3. Vi vil lave lokale konkrete energihandlingsplaner som model for EU’s lokalsamfund til gavn for disses borgere.
  4. Vi vil formidle resultaterne så de kan tjene som modeller for andre lokalsamfund. 

Projektets partnere:

  • Holbæk Kommune
  • Stadt Femern
  • Techische Hohschule Lübeck
  • Aalberg Universitet
  • Landdistrikternes Fællesråd.

Herudover netværkspartnerne: 

  • Genskabet, Orø
  • De Nordfrisiske øer
  • Sammenslutningen af danske småøer
  • Kreises Ostholstein, Klimaschutznetzwerk 
  • Energifællesskaber Danmark

 

Senest opdateret 06-05-2026